8-ball regler

 
1. Målet med spilet
  Spillet spilles med en stødbal (den hvide bal) og femten øvrige baller, nummereret fra 1 til 15: 1-7 helfarvede, 9-15 stribede og 8-ball (sort).
  Den ene spiller skal skyde de helfarvede baller i hul, mens den anden spiller skal skyde de stribede i hul. Spilleren, der først får skudt alle sine baller i hul og dernæst lovligt skyder 8-ball i hul, vinder.
 
2. Åbningsstød
  - Ballerne er samlet i en trekant med 8-ball i centrum, den forreste bal oven på bordets markering, en stribet bal i det ene hjørne af trekanten og en helfarvet i det andet hjørne.
  - Spillet begyndes med stødballen bag den hvide streg på bordet.
  - Der er ingen begrænsninger på hvilken bal, der må rammes førs af stødballen.
  - Åbningsstødet er gyldigt, når hverken stødballen eller 8-ball skydes i hul, og en af de nummererede baller skydes i hul eller rammer en bande (bordets kanter).
 
3. Valg af gruppe
  Hvis ingen af de nummererede baller skydes i hul, i åbningsstødet, forbliver bordet åbent og det er den anden spillers tur.
  Åbent bord betyder, at gruppen af baller (helfarvede eller stripede), som en spiller skal skyde i hul ikke er afgjort endnu. Det er tilladt at ramme både helfarvede, strippede og 8-ball først, når bordet er åbent.
  Valget af gruppe bestemmes, når en spiller lovligt skyder en helfarvet eller stribet bal i hul, mens bordet er åbent. Spilleren får tildelt gruppen, svarende til den bal han skyder i hul.
  Efter grupperne er fastlagt, skal spillerne ramme en bal fra sin gruppe, som den første i hvert stød og skyde sin gruppe af baller i hul.
 
4. Spil & vind
  En spiller må fortsætte med at skyde, indtil han ikke får skudt en bal fra sin gruppe lovligt i hul. Det er ikke en fejl, hvis han ikke kan skyde en af sine baller i hul, men turen skifter til den anden spiller.
  Når en spiller har skudt alle baller fra sin gruppe i hul, skal den sorte (8-ball) skydes i hul.
 
5. Fejl
  - Stødballen rammer ikke en bal, fra spillerens gruppe, først.
  - Stødballen skydes i hul.
  - Ingen baller rammer en bande (bordets kanter).
  Hvis et skud er en fejl, så får den anden spiller stødballen i hånden. Dette betyder at spilleren kan placere den hvorsomhelst på bordet (behøver ikke at være bag den hvide streg).
 
6. Tabt spil
  En spiller taber, hvis han skyder den sorte (8-ball) i hul og
  - Ikke alle baller fra spillerens gruppe er skudt i hul.
  - Skudet er en fejl.
 

Indhold © FlyOrDie Online Games